juni 2007


søndag 10. juni 2007 kl.23:44

I dag for et år siden, overraskede skæbnen og universet mig og berigede mig med min dejlige kæreste.

I dag overraskede han mig og begavede mig med en uforglemmelig dag i omsorg og omtanke. Fra turtelduebehandling i luksus, til overraskende frokost i det grønne.

Livet er skønt og ekstra dejligt, når der findes en i ens liv, der vil gå det ekstra stykke vej for at glæde en og glædes med en.

lørdag 9. juni 2007 kl.7:54

Det hele endte i haven. Med grillsubstitutter og gode venner. Vi var 8 om bordet og det passede perfekt med stolene og mit humør. Forskellige mennesker med forskellige meninger og toner i livet.

Til en menu af salat med de første radisser og saltsnipper fra egen have og grillet sammensurium af marinerede kylling sat på citrongræs over grillrubbed bøffer og pølser ad libitum.

Og vi sluttede af med fritterede hyldeblomster. Direkte fra busk over dej til gryde. Det var et smukt syn og det duftede himmelsk – men det er ikke lige det man spiser 20 af. De blev ledsaget af et enkelt jordbær fra haven og en skive grillet banan – men en kugle god vaniljeis havde nok gjort det en anelse bedre.

Og vi sad til mørket faldt på og stearinlysene måtte ud. Til ungerne blev bange for at gå alene på gangene. Til man kunne se både hus og have som glimtende småstjerner, hvis man bevægede sig væk for en stund. Vi sad så vi fornemmede både natten og dagen i mellemrummet af de lyse nætter og vi puttede os i tæpper, i luftens kølighed.

Det var befriende at løsrive sig fra dagen og være i nuet, selvom vist det meste af selskabet går og bakser med ting der tynger. Men måske sjælen løsner sig lidt i de lyse nætter, hvor den største kamp er den mod myggene.

Og efter Tivolis fyrværkeri, der også kan høres i haven, brød selskabet op og jeg låste os ud af porten og tilbage til byen. Og hjemme ved gadedøren kunne vi mærke at luften var indtil flere grader varmere. Vi var tilbage i heksekedlen.

torsdag 7. juni 2007 kl.0:04

Det er en af de dage, hvor det hellere må være i dag end i morgen (men hvor klokken nu er over 00.00 – så det faktisk allerede er i morgen, nu). Jeg ved at det blir’ en hård dag i morgen – selvom dagen i dag, heller ikke har været en dans på roser.

Men roser er der nu alligevel i mit liv. Både i mit have og på den vej jeg betræder.

Roser. Med og uden torne.

onsdag 6. juni 2007 kl.11:45

Der findes de opgaver man påtager sig af lyst. Hvor energien nærmest springer ud af fingerspidserne og man skal lægge bånd på sig selv, for ikke at blive opslugt med hud og hår. Der hvor tid og sted er underordnet og man graver og kæmper sig frem – hvor løsningen i sig selv er tilfredsstillende og arbejdet bærer lønnen i sig selv.

Sådan har jeg det ikke i dag.

Nope.

Jeg har en af de dage og en af de opgaver, hvor man træder med museskridt, myreskridt måske – hvis det ikke var fordi, at myrer er så forbaskede hurtige – og jeg ikke er.

En af de opgaver som har gået rundt i organisationen som Sortepereller ringen i ta’ den ring og lad den vandre. Hvor mindst 4-5 mennesker allerede er kommet med deres syn på sagen og har forkludret det endnu mere. Hvor tonsvis (eller sådan opleves det) af dokumenter skal sorteres og ordnes og holdes ude fra hinanden – og jeg ved, at sagen højst sandsynlig alligevel ikke er komplet.

Sjovt nok bringer sagen mig direkte tilbage til studietiden, hvor jeg var ekspert til at ordne sådan et problem med en fiks lille overspringshandling … men sådan noget gør man jo ikke mere, nu hvor man er voksen og arbejdede og har ansvar der rækker ud over sig selv. Men følelsen er den samme og ligeså trangen til at tage en opvask, eller hente mælk til kaffen….

hjemmekontoret

tirsdag 5. juni 2007 kl.19:45

Med kølig rastevin i hånden og en spindende bærbar på maven fordøjes dagen mens billeder oploades.

Det blev en god dag.

En af dem, der blev anderledes end forventet og meget bedre. Hvor maden smagte, snakken gik, hvor vejret endte med at arte sig – på trods, hvor turen efter maden gik til haven og medbragt kaffe og kage blev spist og smagte så meget bedre i høj sol og fuglekvidder og hvor der var rum til både børn og voksne.

Dannebrog

kl.8:39

…måske…

Men arrangementet er flyttet indendørs, mens vi venter på godt vejr.

Tomaterne er flyttet på hylden og jeg har lige pludselig har fået tid forærende.

Den kan så passende bruges til at rydde op og gøre rent. For det var jo ligesom ikke gjort, når jeg troede, at det var haven vi gæstede.

mandag 4. juni 2007 kl.20:39

Det lover ikke alt for godt – grundlovsvejret, men så længe temperaturen holder sig oppe og skyerne væk fra Islands Brygge, skulle det da nok komme til at gå.

I morgen samler jeg er par håndfulde folk til blunch (når brunch møder lunch) i nyttehaven. Maden er forberedt og omkring mig står brød og hæver, dressinger der tager farve og smag. Der ligger grønt i parat i poser og venter på at blive bragt sammen i salatsymfonier. Der skal bages i morgen tidlig. Brød, tærte, horn og kage. Men så skulle der også være noget for alle og ro på for mig.

Når man lige ser bort fra at bordet ikke er samlet og gassen ikke virker.

Men i morgen er atter en dag. Og med den måske løsningen.

søndag 3. juni 2007 kl.21:35

Kvinder kan man ligne
Ved roser og ved vine
Om roser minder somme,
Hvis tid er hastigt omme,
Med vin har andre fælles
At ædles ved at ældes

[Piet Hein]

Og det er så tydeligt, mens vi nærmer os de 40 og mer. Men på underligste vis, kan det være svært at se ens venner, som de ser ud i “virkeligheden”.

Oftere ser man ens eget indre billede af veninden, når man kigger på hende. Den smukke er evig smuk, den tykke evig tyk – uanset om den smukke, skulle gå hen og blive arret eller vissen, eller kiloerne gå op og ned for den tykke.

Men med rødvin indenbors er alt glemt og vi er unge for evigt.

fredag 1. juni 2007 kl.10:31

Da jeg ikke er gravid, må jeg jo være midaldrende… for jeg nægter at se i øjene at en tredje mulighed er, at min nyerhvervede lidelse kan være gigtrelateret.

Karpaltunnelsydrom er, udover en ret god ide til en spiritustest, også et syndrom jeg nu kan kalde mit.

Det er utrolig så forvent man er med at kunne bruge sine hænder – og det er bare ikke rart, når de opfører sig underligt. Men lægen siger at det nok går over om et par uger – eller måneder.

Min læge mente nu også at jeg hørte til i en helt fjerde kategori – at lidelsen skyldtes ukendte årsager.

« Forrige side