Lyserødt

Jeg ved ikke hvad det er der sker. Om det er alderen eller en proces der går i gang, når man tager et sæt havehandsker på.

Men det er uomtvistligt, at jeg pludselig - og uden varsel - er begyndt at få en trang til ting som småblomstede tæpper i blide pasteller, med matchende stearinlys og servietter.

Det så jeg ikke lige komme.

Men ikke desto mindre har jeg i den forgangne uge indkøbt, ikke bare én lyserød genstand. Foruden ovennævnte tæppe og lys er der også blevet serveret en udbetaling på

  • tre paselfarvede plastikkurve til haveaffald,
  • et barnehaveredskabssæt i rødt og lyserødt (til niecen - udfra devisen, når du tager barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet…. så hvis ungen kan lide at komme i mosters have, følger mor nok med og gir’ en hånd), og
  • en blomstret thermokande.

Det lyder måske ikke som meget. Men for en kvinde, der normalt hylder minimalismen og ikke har meget andet end hån tilovers for puttenutte og dims, er det et øredøvende skred i normerne.

… og damn, jeg kan mærke at det trækker i mig efter at male træmøbler hvide og sætte dem sammen med zinkting og pelargonier…