december 2006


lørdag 16. december 2006 kl.11:44

(og har givet mig rod i stedet?)

Man skulle tro at universet har hørt min klagen over den forøgede volumen jeg belaster verden med. Ikke mindre end to fødevareleveringer er i denne uge gået galt.

Det begyndte med at jeg for anden gang oplevede at få en regning fra Årstiderne uden at jeg endnu havde set så meget som en halvvissen gulerod. “Nånå”, tænkte jeg – “én gang opkrævning uden levering, det kan jo være en fejl, men to gange i træk virker som et komplot”.

Og det var det så, at jeg omkring en time senere fik at vide at de ænder, der var bestilt til julen også var forsvundet fra det frysehus, de var blevet leveret til. Regningen kunne sjovt nok godt finde frem til os og blev pænt leveret med posten.

Selvom man godt kan sige, at det gør en god start på en kostomlægning at blive berøvet maden, så er det ikke helt den kurs jeg selv ville have lagt.

Der er sat et team af eksperter på sagen.

(Så meget for at være total overskudsagtig og have helt tjek på julemaden ogjegskalkommeefterdig)

Når der nu alligevel er nogen, der skal tage noget fra en, så måtte det altså hellere have været at det rod der er i huset – men det ligger fint tilbage – omend hytten ligner noget der er blevet endevendt.

Der blev leveret et skab…
rod rod rod rod rod rod rod

torsdag 14. december 2006 kl.16:36

Som en god kristen med almindelige buddhistiske tendenser, har jeg i min omgang med materielle goder altid søgt, den gyldne middelvej, mellem luksus og askese. Et eller andet sted synes jeg, at jeg er lykkedes meget godt – og i det mindste er det mig, der ejer mine ting og ikke mine ting, der ejer mig.

Men med mit temperament og engagement er vi ovre i en helt anden boldgade. Enten er jeg helt oppe i det røde felt og fuld fart frem – eller ogsåkandetværefuckingligemeget-biteme!!!

Jeg er sådan en af dem man kommer til, når der er problemer. På arbejdet og i privaten. Når der er ting der skal fikset og situationer der skal ordnes, wupti… så er det mig.

Og jeg har ikke tal på de utallige situationer hvor jeg opildnet af en stemning og vovemod og nuskaljegdanokligesørgeforatdetkommeriorden er gået i gang med at ordne situationen. Og så står man der og maler banner og puster en stemning op. Marcherer frem mod fjendens dør i strækmarch og fuld honnør, banker med faste slag på døren. Råber ind i ansigtet på den der åbner og tilbage over skulderen “og det mener vi alle sammen, ikke oss?“, blot for at opdage, at man står der helt alene. Og så er det man føler sig meget alene og sølle og tænker…. hvordan skete det lige? hvor er dem der brokkedes sig? og hvis kamp var det liiige jeg kæmpede der? (ogsåkandetværefuckingligemeget-biteme…)

Det er hårdt for mig, jeg bliver fysisk og psykisk udmattet af de situationer hvor mit humør og temperament kører op og ned og jeg kan blive så rasende, at jeg nærmest bliver bange for mig selv – og det er nok ind i mellem en lille bitte smule svært for andre at forholde sig til.

Men jeg ved ikke hvordan man gør. Ved ikke hvordan man finder fodfæste mellem engagement og fremdrift og den totale afvisning og ligegyldighed. Hvordan man finder den “klingende harmoni” mellem de to yderpunkter.

Men jeg vil gerne lære. Gerne øve mig. Gerne rådgives.

Så jeg er begyndt at øve mig.

I dag i telefonen stillede jeg det simple spørgsmål – “Vil du bare af med noget luft, have et råd eller er det noget jeg skal reagerer på”, hvor jeg normalt ville have gået direkte til handling. Og til et møde sagde jeg simpelthen stille og roligt; “nu er jeg nødt til at gå ud og hente en kop kaffe, hvis jeg skal kunne lytte til dig igen” – selvom jeg var rødglødende af raseri – og jeg normalt ville have givet tydeligt udtryk for det.

Og det viste sig, at jeg bare skulle lytte, og det viste sig, at jeg ikke behøvede at blive så gal som jeg gjorde og at det hjalp at fjerne sig fra situationen et øjeblik.

Damn… jeg burde gi’ mig selv en 25-øre…

onsdag 13. december 2006 kl.22:27

Det ville være en skam at sige, at jeg er en af de mest kommenterede blogs på markedet. Din stil er indadvendt, får jeg ind i mellem at vide, men mine læsertal er faktisk ret høje (ifølge statistikke… jante, jante, jante) og det sker også ret ofte at mine omgivelser eller mine venner kommentere på indlæg i virkeligheden, det være sig i den virkelige virkelighed, eller den virtuelle.

Og oftere end tit, er der lagt andet og mere i det skrevne ord, end hvad der var ment.

Så her er nogle links til nogle sjove sider med billeder af katte.

# Katte i håndvaske
# Katte der ligner Hitler
# Katte der er puttet ting på

og endelig små nuser killinger der kæmper om kap i sødhed

P.S.
Titlen er i øvrigt en punchline til en joke jeg har moret mig over en hel del gange – ret ofte alene. Men den er da sjov…

“Hvorfor er det så svært at lære en kat nye tricks?”
“Fordi katte har det med at misforstå ting…!”

P.P.S
MIS-forstå…

tirsdag 12. december 2006 kl.22:38

Det er altid i december, at folks verden brager sammen. At elastikken springer, tingene koger over og tålmodigheden brister.

Det er altid i december, at mine venner flytter ind på sofaen og får nøglen i en kæde om halsen. Lånes øre, skulder og små klap på hovedet og oceaner af gode råd, der går ind gennem det ene øre og ud gennem det andet.

Det er altid i december, at arbejdet hober sig op og kræver sit pund kød. Gør dagene umulige og travle og aften korte i den ene ende og trætte i den anden. #2004, #2005

Det er altid i december, at jeg regner med at det bliver anderledes næste år og at jeg håber at juleånden lige kan nå at komme inden det er slut og at jeg kan geare ned og bare nyde

Men nu skal jeg jo ikke generalisere. 2007 kunne jo gå hen og blive helt anderledes.

søndag 10. december 2006 kl.21:42

Så blev bruchen med alt det gode, afløst af kagebagning med smagsprøvning og forsøg på konfektfedtning inkl. fingreslikning og endelig aftensmaden.

Så blev det morgen med lækkert brød og youghurt med syltede pærer og kirsebær og en lille smule ahornsirup, toppet op med mandler og lige en frokost til og snup dig dog lidt ost og endnu en snaps til rullepølsen og frugtsalaten må du da prøve, her-har-jeg-stået-i-mit-ansigts-sved…

Og selvom vi kun er kommet knapt halvvejs mod julen er sommerferiekiloen (som jeg ikke nåede at tabe) så småt blevet forøget med de første decemberpund.
grøn te

Det ser slemt ud.

Og der skal ske noget snart.

I aften står den på grøn te og så skal er skæres ned og trænes op.

Om en måned og 9 dage skal jeg jo i bikini.

lørdag 9. december 2006 kl.13:48

risnisser Lige nu er her fred, men gårsdagens store-jule-frokost-dag ramte da også hytten her, hvor indtil flere forskellige julefrokost-ender, ramlede sammen i sofaer og på divanesere.

Månedens kvantum af alkohol blev vist indtaget her og dér, og der var nogen der lagde større planer, end de endte med at kunne følge op på, men resultatet var, at vi der fulgte op på planerne, havde en ganske hyggelig brunch.

Vi har køleskabet fuld af julemad og skabet fuld af øl og snaps. Jeg tror ikke at vi kommer til at lide nød og det er dejligt at det er weekend, omend privatcirklerne er nærmest lige så hårdt presset som arbejdslivet.

På hylderne sidder risnisserne og titter, i skabet står julesnapsen og trækker, gæsternes værtsgave står og blomstrer og … nå ja … kalenderlyset er brændt ned …

Jeg er sikker på, at på et eller andet tidspunkt, så blir’ det jul og lige om lidt går jeg i køkkenet for at bage mine julekager og lave noget konfekt.

fredag 8. december 2006 kl.0:16

Lucy

Det er ret nemt at løse alle andres problemer. De skal bare gøre som man siger.

tirsdag 5. december 2006 kl.21:42

Man hører så tit at computere skaber afstand, at vi sidder der bag hver vores skærm og lader falske identiteter og facader flyde og fylde.

Sådan er det måske også.

Men det er også så meget mere.

Det er et kort der lægges i en postkasse et sted og skaber en dialog (og måske et møde).

Det er tanker der tænkes og venskaber der knyttes på tværs over regioner og landegrænser. Eller måske bare fra København til Gug og Gunderup. Jeg var der i dag der i tankerne, som sikkert så mange andre. Håber at det gik godt og at fremtiden vil åbne sig for familien, og at healingen kan starte, når den tid kommer.

Måske er denne her verden skabt af nuller og ettaller, men de følelser der ligger bag, de tanker der tænkes og hjerter der banker er virkelige nok. Og jeg ved at de ting der sker i Gug, har skabt mange tanker også på denne side af bæltet.

mandag 4. december 2006 kl.23:06

Man kan hvad man vil. Det handler bare om at få sat realistiske mål. Mit er at nå at brænde mit kalenderlys ned inden jul – helst på de rigtige datoer. Og jeg har ikke megen opbakning fra mine omgivelser. Men jeg satser og det ser helt fint ud indtil da.

Og midt i det hele glemte jeg en lykønskning … men jeg kan liiige nå det her inden midnat… så tillykke da…

Kalenderlys

søndag 3. december 2006 kl.11:45

Der var æg og bacon til morgenmad og Lagkagehusets hjembragte brød med hjemmelavet syltetøj og friskbagt leverpostej.

Der blev vasket op og rullet rullepølse. Gløg-ekstrakt til den kommende uges begivenhed står på komfuret og bobler, mens det sender duft af nelliker og kanel ud i hele lejligheden.

Badeværelset er ordnet, en vask taget ned og en ny hængt op. Der mangler en travetur med støvsugerne, men ellers er det med pudset glorie og selvtilfreds mine, at turen til det fædrene ophav kan tages i eftermiddag.

Vi lever det gode liv.

Og vi nyder det.

« Forrige sideNæste side »