oktober 2006


søndag 15. oktober 2006 kl.22:21

Bøgetræ

Selvom måneden er oktober og kalenderen siger efterår, så stråler solen uforbeholdent og det ser forårsgrønt ud i toppen af bøgetræerne.

Men kalenderen snyder ikke, for når man står under bøgen i Søndermarken, så regner det med bog omkring en. Når man bevæger sig med forsigtighed kan man undgå at få de små frugter og deres piggede skaller i hovedet – men ikke for længe, for det regner tungt – dernede under bøgen.

torsdag 12. oktober 2006 kl.12:10

Nyt billede.bmp

Om en enkelt dag går det løs. Med 695 programsatte punkter.

Hvad skal man vælge?

Hvad skal man dog vælge?

onsdag 11. oktober 2006 kl.23:46

Når jeg kører af hjem af Nørre Alle mødes jeg af en flok malede bogstaver, der tilsammen danner sætningen og spørgsmålet:

Gør du verden bedre?

Jeg mødte det første gang sidste fredag og det fik mig til at filosofere det meste af vejen hjem. Gør jeg verden bedre – og skal det være hele verden før det tæller?

Men så var der nogen, der stjal mine regnbukser fra min cykelkurv, mens jeg lige var inde i en butik og så kunne verden ellers rende mig den dag!

Men jeg tænker stadig over spørgsmålet og hvilken kontekst man skal stille spørgsmålet i. For nej – i det store hele gør jeg ikke verden bedre. Der vil ikke blive 3 minutters stilhed ved min død og ingen sætter urene i stå.

Men jeg ved at jeg gør en forskel for nogen. Ved at der findes mennesker, der elsker mig og vil savne mig og endda et par stykker, måske en hel del, hvis jeg ikke var her. Er det at gøre verden bedre?

Ved også at jeg har et job hvor jeg ikke bare er hænder og fødder. Ved at det gør en forskel for den enkelte, at det er mig og mine holdninger, der behandler sagen. Ved at disse mennesker får en bedre og mere fair sagsbehandling pga. det. Men er det nok til at gøre verden bedre?

Jeg er dygtig med mine hænder og min fantasi. Jeg kan skabe smukke omgivelser og give folk gode minder og mavefornemmelser – men er det nok? Gør det verden bedre?

Jeg har samlet penge ind til gode formål og har selv bidraget, jeg har lavet frivillig arbejde og søgt at oplyse andre om vigtige forhold omkring mennesker. Men det er vel ikke nok – det gør vel ikke verden bedre…?

Jeg cirkulerer mine dåser og flasker, samler aviserne sammen og smider dem til genbrug og jeg slukker for alt, så intet står standby og jeg sparer på vandet når jeg vasker op og børster tænder – men er det noget der betyder noget i det store hele?

Igår fik jeg en til at græde, på grund af måden jeg talte på. Jeg gjorde ikke hendes verden bedre – gør det mig til en, der gør verden dårligere?

kl.13:35

Der findes dage hvor hovedet er helt tomt for en original idé eller tanke.

*Blink* *blink* siger det, når jeg forsøger at lede efter noget derinde bag øjnene.
Det er ikke fordi der ikke findes en tanke derinde, nærmest det modsatte. Der er så stort et tankemylder, at alt vaskes ud. Lidt ligesom at hvidt lys indeholder alle farver eller, at når du blander alle farverne sammen, bliver det bare en stor mudret klump, uden farver og nuancer.

På min opslagstavle har jeg en seddel, hvorpå der står:

“De problemer, der ikke løser sig selv i løbet af 3 måneder, er ikke værd at beskæftige sig med”

I virkelighedens verden, er det mere sådan, at de problemer man ikke beskæftiger sig med, bliver større og voldsommere med tiden. Og uden at man nødvendigvis selv forstår hvordan det skete, kan man pludselig ende med at være en del af problemet, og ikke som man selv troede, en del af løsningen.

Jeg har igennem mange år beskæftiget mig med konflikter og alligevel kan deres intensitet og styrke komme bag på mig …

*Hopsa* der røg vi vist lige op på konflikttrappens 6. trin

tirsdag 10. oktober 2006 kl.20:24

I Jylland sælger de huse og det er der som sådan ikke noget mærkeligt i.

Håndværkertilbud tilmed. Men husværdien kan nok dog nok diskuteres når annonce har nedenstående pasus:

hus2.JPG

søndag 8. oktober 2006 kl.22:10

Var der. Hørte, så og deltog (det sidste minimalt).

Programmet, oplægsholderne og samtalerne for dagen var lige så meget mit ansvar som deres – eller dit

Det var godt at møde gamle kendinge og få sat ansigter på nye.

Hvis jeg skal summe én ting op ved denne verden, som til stadighed fascinerer mig og gør forskellen på dette medie, fremfor andre fora som jeg har bevæget mig i – så er det dette:

Jeg er en del af et netværk med mennesker, jeg aldrig ville have lært at kende ude i den virkelige verden (og vice versa)

eller noget.

mandag 2. oktober 2006 kl.22:37

Det er snart to år siden jeg slap min indre djævel og satte ham fri med besked om at han kunne ryge og rejse.

Og det gik forbløffende nemt. Efter noget krise på 3. og 10. dagen var det let løb ned at bakken. Jeg ved ikke hvornår jeg egentligt holdte op med at tænke på mig selv som ryger – men iritationen over andre menneskers røg kom forbløffende hurtigt.

Som en klassisk ikkeryger bemærker jeg røgen overalt: i mit eget tøj og hår når jeg kommer hjem fra byen, i rygerens ånde, når han taler mig lige ind i hovedet, efter en smøgpause, når jeg kommer ind på en cafe, bar, restaurant og lugten dunster en lige i ansigtet, på åben gade, når man cykler eller går bag en der ryger og får røgen lige ind i næsen.

Men hvor jeg i starten kunne blive helt salig over at lugte cigaretrøg på gaden, så er det det modsatte i dag. Står jeg ved et bustopsted og der er en der tænder en smøg, så flytter jeg mig – for at undgå at få røgen i hovedet, ligesom jeg overhaler den cyklist eller fodgænger der ryger, fordi det bare ikke er rart at gå i deres røgslør.

Det er egentligt ikke fordi jeg som sådan har fået det bedre ved at stoppe. Min kondition og smags- og lugtesans var god mens jeg røg og jeg kan (udover røglugten) ikke mærke en forbedring. Jeg har ikke været mindre syg, hvis man regner i sygdomsperioder – men jeg er sluppet for lungbetændelse og bronkitis som jeg ellers var begyndt at få.

Jeg har heller ikke fået federe venner, bedre økonomi eller mere glansfuldt hår.

øv!

Men jeg er ikke længere den, der skal ud på bagtrappen, altanen eller døren en gang i timen midt i sjove og hyggelige samtaler med andre.

jah!

Alt i alt er jeg dog glad og befriet. Tænker mest over det når jeg enten er sammen med rygere eller folk der lige er holdt op.

Og alligevel… ind i mellem, kan det stadig komme over mig: Tanken om at det er lækkert, dejligt og fedt at ryge. Og så har jeg prøvet det. Igen. Nogle gange. For der er sjovt nok altid velmenende rygere omkring en, der er klar med lånesmøg og lighter til en frafalden

Heldigvis har hver gang resulteret i dårlig smag i munden og hovedpine – og en klar erkendelse af at det bare ikke er sagen. At det er for fjollet og tåbeligt at ta’ på den gallaj igen.

Og det er så sandt som det er sagt.

Indtil nikotindjælen ånder mig i nakken igen…

søndag 1. oktober 2006 kl.13:28

Jeg savner den trådløs el. Det der kunne gøre at mit hjem ikke var begravet i ledninger.

Ledninger til stationære- og bærbare computere, ledninger til opladning af apparater, ledninger til musik anlæg, cd-afspiller, forstærker og dvd og ledninger til lamper.

Jeg regner med at det bliver bedre med tiden – men i guder! … jeg gir’ et kys (som man jo siger) til den der kommer med tegningerne til den trådløse el…

ledninger ledninger ledninger ledninger

« Forrige side