maj 2006


torsdag 18. maj 2006 kl.9:39

Jeg tror de udklækkes omkring Dronning Louises Bro. Med jakkesæt, bowlerhat og paraply. Med store smil under de sorte overskæg, går de rundt og letter på hatten og siger godmorgen til morgentrafikanterne.

Godmorgen” sagde han og lettede på hatten – og jeg smilte tilbage og blev glad.

Hvad fanden er meningen…..?

P.S. De har numre på ryggen …. nogen der ved noget?
P.S.S. Det er den 18. maj – har det på nogen måde noget med dét at gøre?

U P D A T E
Liselotte med fingeren på pulsen kom med svaret:

Bevæbnet med bowlerhatte og en yderst hensynsfuld opførsel vil mere end 200 gentlemen begive sig ud i den hektiske morgentrafik i Odense, København og Århus i tidsrummet 7.30-9.30. Formålet er at vise trafikanterne, hvor nemt det er at skabe en god trafikkultur.

[kilde]

Hvor er det herligt … :-)

onsdag 17. maj 2006 kl.23:27

Jeg har besluttet mig for en omvendt-uge og se hvad konsekvenserne ender med at blive.

Jeg vil spise de ting jeg ellers aldrig tillader mig at spise. Jeg vil droppe motionen. Al. Og uden samvittighedsnag. Jeg vil drikke igennem i weekenden. Eller jeg vil i det mindste lade være med at, lade være med det. Jeg vil være gennemgående barnlig – uden at stille spørgsmål ved om det nu også er ok. Og i næste uge er jeg måske så træt af det, at jeg helt af mig selv og med lysten forest kan gå tilbage på dydens smalle vej.

Jeg har brugt aftens første timer på et par empiriske undersøgelser af sukkers indvirkning på voksne, kvindeskrigs indflydelse på katte og den gode gamle klassiker “gentag-hvad-jeg-siger”s påvirkning af et voksent sind. Jeg er nu klar til at oplyse verden:

– I en snæver vending kan sukker rent faktisk have en euforiserende indflydelse på voksne mennesker. På en tom mave og i de rette mængder, vil der opstå en opløftet – ja ligefrem fjollet stemning.

– Man kan skræmme et kat tilpas meget ved at skrige højlydt. Ejeren er heller ikke så specielt begejstret. Upsedasse…

– Jeps, det er tilsyneladende stadig rigtig meget irriterende, at gentage det en anden siger. Konsekvensen kan være grineflip, forsøg på kvælning med pude og endelig afspilning af Morad og Rislund.

kl.11:41

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det min arbejdsplads sparer på brændselskontoen, må gå lige o-p op med det, det her varme-luknings-sjov koster på sygekontoen. Jeg arbejder i overfrakke og træk.

Hedigvis for mig har jeg en hjemmearbejdsplads og den vil jeg trække hen til, når lige dagens møder er overstået. Derhjemme har jeg varme og fernet branca – begge dele er gode i bekæmpelsen af forårsforkølelsen.

tirsdag 16. maj 2006 kl.7:56

Det er sjældent jeg køber supermarkedbrød. Dels kender jeg er godt bageri i lokalområdet og dels er mine brødindkøb sjældent planlagte, men mere a la “må-ha-brød-hvidt-brød” fordi jeg med svingende succes, prøver at holde det væk fra min almindelige kost.

Men i går købte jeg en pose (forsinkede) hveder i Brugsen. Og stor var skuffelsen, da de blev smidt på brødristeren og en af dem viste sig at have mug-pletter.

Den blev smidt ud, men jeg endte med at have store kvaler med resten. For var de nu “inficeret” eller ej. Og midt i al den tankevirksomhed, slog det mig hvordan der er blevet opbygget et mughysteri.

“AAAARGH – der er mug på, læg den straks fra dig – du må ikke spise det” bliver der råbt i køkkenet hvis det indkøbte rugbrød har fået grøn/hvide pletter over weekenden. “Det laver tråde og inficerer hele brødet” siger folket, hvis man påpeger at det kun er yderste skive og venstre hjørne. “Du får kræft” lyder dommedagsprofetien, hvis man alligevel trodser alle odds og tar’ en mundfuld.

Men hvornår er det lige at det der mughysteri kom ind i vores hverdag? Da jeg var barn skar man da rask væk det mugne væk og spiste resten. Og hvordan er fareforholdet lige mellem kræft af mug contra kræftrisiskoen fra eksempelvis cigaretter, kemikalier og bilos?

Lever jeg livet i den vilde overhalningsbane når jeg både spiser en morgenhvede fra posen og ta’ turen tværs gennem København i morgentrafikken langs søerne?

mandag 15. maj 2006 kl.16:35

100_kirsebaerblomster.gifLige om lidt smutter jeg forbi Langelinie til “blomsterkiggeri” eller Hanami som japanerne kalder det. Og de ved nok hvad det skal kaldes – for det er derfra traditionen stammer. Og jeg kidnapper min niece, som så skal opleve blomsterierne med mig.

Det er lige her det sker: Hanami på Langelinie

P.S. Min overbo siger at jeg bare skal tage barnet med mig hjem bagefter. Han mener at en bortforklaring om “at jeg sgu kom til at tabe hende” holder. Han har også lovet at stå mig bi, hvis der skulle komme nogen og kigge efter barnet … så måske..

U P D A T E

Når man tror man skal ud og se noget a la det her:

japansk kirsebær japansk kirsebær japask kirsebær japansk kirsebær

…så var der ikke helt så meget at komme efter rent blomsterligt. De sidste par dages knapt så milde vinde, havde blæst blomsterne i havet – så at sige.

style=
Men efter at folk havde fundet træerne (og fundet ud af at det ikke var god tone at spørge efter dem … men når man nu ikke kunne se dem….) var der trommerier og en borgmester, der holdte tale og man så også en prinsesse – omend én af de, ikke helt så nye.

style=
Det var fint og englebarnet dansede (og snottede lidt for sommeren er blevet til vår) og vi hyggede os, inden vi cyklede tilbage gennem København i den smukke forårsaften.

Næste år må der gerne være blomster på træerne og varme og så vil vi løbe rundt under træerne og hvivle blomsterblade op med det uddelte vifter……

P.S. Barnet blev returneret – det havde 11-taller under næsen. Og jeg har en begyndende ømhed i venstre side af halsen … hvor hurtig smitter sådanne børnevirusser…?

søndag 14. maj 2006 kl.23:55

style= Det var jo mors dag idag. Da en sms med beskeden om, at min hyldest til min mor kom frem som nr. 3, når man googlede spørgsmålet om hvornår det var mors dag ikke vakte behørig jubel, tog jeg toget til provinsen med en blomst og et sødt smil.

style=Og det er jo dejligt på landet. Mit kirsebærtræ blomstrer på fuld styrke. Fuglene kvidrer, hunden vil lege og kæles og kløes på maven. Og alt er som det plejer og hyggeligt tilmed.

style=Og vi fik spist rabarberbrød, der er mit barndomshjems version af et tudehorn der indvarsler sommer. Rent objektivt er det bare letdampet rabarber på smørristet brød (med kanelsukker) toppet op med marengs. Men for mig er det sommer. Når man har spist rabarberbrød, er det officielt og uigenkaldeligt sommer. Der er ingen vej tilbage. Og så er det ligemeget at vejret selvsamme dag beslutter at krybe tilbage til forårs temperaturer.

style=Og den første høst blev hjemtaget til stenbroen. Friske asparges knækket af med et sprødt “knæk” og rabarber trukket op med hård hånd og hjerte. En flaske årgangshyldehejs kom også med i tasken – den skal forsøde den kølige hvidvin, der kommer på bordet, lige så snart vejret arter sig og vender tilbage til sommer.

Tak for idag – og mon vi nu bliver nr 1? Uanset hvad, så er hun den bedste for mig!

lørdag 13. maj 2006 kl.22:02

Jeg er ret god til at planlægge. På mit arbejde er det en af de ting jeg bliver betalt for. Finde på løsninger, strukturere, lave sagsgange og løse komplekse problemer. Jeg har oven i købet udannet mig videre, så jeg nu er endnu bedre til det. Og jeg får rykket på det, kommer over stepperne og får tingene af bordet.

Men i det private er jeg ikke altid ret god til at få omsat ønskerne og planerne til virkelighed.

Måske fordi jeg har det med at overplanlægge. Det er derfor, at der blev udtrykt overraskelse over at jeg havde købt en cykel.

Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af slige ting – men nok fordi det tager syv lange og syv brede:

Først skal jeg finde ud af hvilken type (skal det være en racer, en mountainbike, en mormor…ect.) så er der antallet af gear – eller måske helt uden – og så er vi slet ikke kommet til farven endnu.

Normalt er det en proces, hvor alle jeg kender inddrages – specielt når vi når til fase to – nemlig at finde et indkøbssted. Der sammenlignes priser og service og hvis nu dit og dat.

Jeg tror jeg inden for de sidste to år har kick-startet processen. Uden dog at ende med en cykel.

Indtil her forleden. Hvor jeg besluttede mig for at købe en cykel og gøre det.

Gik ind i en forretning, der altid har givet mig god service: A.H. Cykler på Istedgade. Fortalte om mit cykelbehov og prøvede tre cykler. Nr. 3 var den rigtige og den købte jeg.

Min mormor er citeret for at sige: man skal ikke tro man skal vide – det kan ikke nytte noget at prutte når man skal skide.

Jeg er igang med at øve mig i at blive bedre til at gøre fremfor at tænke og planlægge.

Så i dag kom jeg et skridt videre mod det kontor jeg har planlagt at få siden november 2004 – og det føles godt.

P.P.S. Der er billeder af cyklen på tur på “23“:

P.P.S. Den er håndbygget. I virkeligheden er det en racercykel (med 7 gear, tromlebremse og punkterfrie dæk) der er bygget ind i et retrostel …. og jeg er glad for den :-)

kl.10:12

Sidste år havde jeg et lathyrusprojekt. Planen var at de smukke blomster skulle ud og stå i min opgang og varsle sommer og sol. Det gik så ikke så klassisk godt.

De groede og groede – men der kom ingen blomster og da efteråret kom, måtte de lade livet.

Men, da jeg jo havde sået en masse planter, var der nogen der fik en anden skæbne. Blandt andet smed jeg et par småplanter ned i en krukke i gården.

Efter at have vandet dem de første par uger, glemte jeg egentligt alt om dem. Dog kom jeg forbi senere på sommeren og så at de vist havde fået blomster.

Den pludselige sommer sendte mig igen i gården og da jeg kom forbi potten så jeg til min overraskelse et par genkendelige planter:

Så hvis jeg ikke tager meget fejl, så har vi igen lathyrusser i lysthuset…..

torsdag 11. maj 2006 kl.18:59

Det er ikke nogen skam at gå, når værten falder i søvn

og værten var mig, og og søvnen kom pludselig over mig i går. Men det var til den kaffe og muffin der blev serveret efter kombien: lang arbejdsdag, kølig hvidvin med hyldehejs i gården og sen løbetur rundt søerne.

Det må klart være noget med de der antihistaminer – måske i kombination med løberiet.

Så i aften dropper jeg at løbe og hvidvinen med hyldehejs drikkes i lejligheden.

I øvrigt har de fleste af mine gæster nøgler – så de kan vel for søren da lukke sig selv ud.

søndag 7. maj 2006 kl.20:38

Hvis jeg ikke er klar over det, behøver jeg ikke gøre noget ved det

Har lidt været min holdning, til min snøftenæse og rendende øjne. Men de sidste par dage har det været ultraslemt.

For nogen år tilbage, reagerede jeg på samme måde og min læge sagde, at jeg godt kunne regne med at jeg havde pollenallergi – og tidspunktet taget i betragtning dengang, tydede på birkepollen.

Og et kig ind på dmi’s dagens pollental foræller mig det jeg ikke vil vide:

København

Birk 4381

Igen i dag er der, både for København og Viborg, registreret rekord-høje pollental for birk. Pollentallet for birk er begge steder det højest registrerede nogensinde.

Så han havde jo nok ret den gode doktor …. så er der nogen der gider slukke for de der birkedimser, for jeg har lissom fået nok!

« Forrige sideNæste side »