søndag 28. maj 2006 kl.16:57
Nogen gange ville jeg ønske at jeg var bedre til at turde skrive om alt det der foregår i mit hoved og i min verden. Men i går smilede jeg til min tyndtarm og klappede en fremmed mand på måsen og det er jo også en slags historie…
maj 28th, 2006 at 18:56
og tak for det!
maj 28th, 2006 at 19:53
og der så her min paranoia kommer ind…
Tak for det jeg skriver, det jeg ikke skriver, smilet til min tyktarm … eller er vi ude i noget med, at du var den fremmede mand, der lagde mås til?
maj 28th, 2006 at 20:33
Haha. Bare rolig. Tak for det du skriver. Altså at der ligger et lag nedunder og det ikke bare bliver skrevet ligeud, ik’ :)
maj 28th, 2006 at 22:42
Hep! (Specielt det med måsen).
maj 28th, 2006 at 23:22
Point taken … tror jeg….
Jeg skriver tilsyneladende bedst når jeg skriver næsten ingenting - men (lader som om) at der er dybde i våset?
maj 29th, 2006 at 22:27
Hey hey, du skriver jo stort set altid ganske godt og læsværdigt!
maj 30th, 2006 at 10:15
Er du ude på at drille mig…? stort set altid STORT SET ALTID!!!
Hvad betyder det?!
juni 1st, 2006 at 8:25
Det er et udtryk for, at man skal være varsom med brugen af ord som altid :-)
juni 1st, 2006 at 10:52
det var nu egentligt ordene “stort set” der udløste panikken ;-)
Altid har jeg tjek på, det er syv hundrede milioner billioner år - det kom til mig i en drøm
juni 1st, 2006 at 13:00
Du vil simpelthen ikke gi’ op før du får uforbeholden ros?
Her: Uforbeholden ros til dine ordvridninger.
Og ønsk dig så at blive bedre til at turde, så sker det jo nok med blogmagi.
:-)
juni 1st, 2006 at 14:46
tak
(hehe … fik det sidste ord!)
juni 2nd, 2006 at 12:53
(og heraf kan vi lære flere ting: at kvinder tydeligt skal bede om ros for at få det; og at ingen af os er døde endnu, så der er masser af ord tilbage ..)!
juni 2nd, 2006 at 13:20
(og at man får hvad man beder om - når man beder om det… )
juni 4th, 2006 at 19:19
(…)