september 2005


lørdag 17. september 2005 kl.12:28

Jeg glemmer, at der findes mennesker der ikke har spist sushi, folk der ikke ved hvad Dim Sums er og som står af, når jeg spørger om de helst vil have satee eller Wan Tan.

Glemmer det, fordi der i min verden og hverdag ikke bliver sat mange frikadeller på bordet. Det er ikke et politisk valg, eller noget jeg gør for at være smart. Omgivet som jeg er er af alle mulige etniske restauranter, udenlandske forretninger og grønthandler, er det måske bare naturligt, at jeg hellere laver en gang pakora end medister.

Uden at jeg har tænkt over det, er den udenlandske mad krøbet ind under huden og er blevet min hverdag. Jeg spiser glad og fro, de fleste nye ting og det er sjældent, at jeg står af overfor noget. Når jeg tænker efter, er det egentligt kun til jul, at jeg bevæger mig hen mod det traditionelle danske køkken. Og så alligevel ikke – for jeg har aldrig spist kartofler og jeg er ikke speciel vild med svinekød!

Er det mig, eller er det mine omgivelser?

Da jeg var barn blev jeg betragtet som ualmindelig kræsen. Besværligt barn, umulig at affodre. Fordi jeg ikke spiste kartofler, og heller ikke brød mig om svinekød. Det er sjovt nok sjældent, at den “deffekt” viser sig problemfyldt i dag, og jeg opfattes ikke ret tit som kræsen mere…….

torsdag 15. september 2005 kl.16:20

Når man løber langs søerne i tusmørket kan man opleve fænomenet: B-ænder.

De fleste ænder finder sig til rette for natten, lægger sig til at sove med hovedet under vinge, på lavt vand, falder til ro med en enkelt rappen og sjappen. Det er A-ænderne. De dydige og ærgerige. Dem der står op med solen og skræpper af ungerne dagen lang.

Mens A-ænderne vugger på bølgen og rapper en stille nattesang, kan man se B-ænderne i aktion.

Der er sjældent mange af dem, oftes kører de sololøb. Pludselig uden varsel kan du se en and fistre hen over søerne, med fuld skrue på både bevægelse og lyd. Kommer de ind blandt A-ænderne har vi først balladen. Uanset om man kan andsk eller ej, kan man sagtens genkende forurettelse og skælden ud.

B-ænderne er forstyrrende momenter, der ikke har fattet at natten er til at sove i.

Jeg er en B-and.

Med et morgenmøde. Kl. 7.00.

æv!

onsdag 14. september 2005 kl.19:58

Jeg fik et brev i dag. Håndskrevet. Kuvert og frimærke.

Jeg skriver til dig fordi du ikke er hjemme om dagen og jeg er væk de fleste aftener….

Det handlede om en aftale der skulle flyttes.

Lige ved siden af den verden jeg lever i, findes der stadig mennesker, der skriver breve til hinanden. Breve istedet for mails, sms og opkald på mobilen…

mandag 12. september 2005 kl.19:56

På mit bord står tomatplanten med halvvisne hængende blade. 8-9 tomater kæmper en kamp mod tiden, bliver de helt modne inden planten møder sit endeligt? Det var ikke den største høst jeg fik. Men de dage, hvor der var hjemmedyrkede i madpakken, var nu alligevel helt specielle

På trods af alle mine gode tanker nåede alle mine lathyrusplanter kun at vokse. Vokse, vokse og vokse – men de satte aldrig blomst. Høje, tynde og ranglede dét blev de, og jeg og mine omkringmigboer, nåede at glædes og spændt følge planterne, der nærmest voksede 5-10 cm om dagen. Det der med at dyrke lathyrus indendøre, vil jeg nok alligevel ikke anbefale.

Men til næste år bliver det måske helt anderledes…. man har jo stadigvæk lov til at drømme.

lørdag 10. september 2005 kl.10:34

I den tale min chef holdte for mig, sagde hun at jeg var velkommen til “stjæle med arme og ben og medtage alle de papirer, aftaler og procedurer du havde lyst til og kan bærer”. Jeg samlede relevante papirer, kopierede procedurer og satte ting i mapper, og bar hjem i kasser.

Men det som jeg virkelig har taget med mig, kan ikke sættes i mapper – eller bæres væk i kasser. Tilgengæld er det mere dyrebart og værdifuldt og jeg kan allerede nu se, at brugen af det, er med til at skabe en bredere og mere farbar vej for mig.

Det er ikke fordi der er noget revolutionært eller hemmligt ved det, andre bruger det sikkert og kender den magiske kraft. Men i mit arbejdsliv er det første gang, at jeg har brugt de værktøjer, og derfor er det forunderligt, at se magien brede sig som ringe i vandet.

Mine 3 feønsker for fremtiden, og de tre egenskaber jeg har valgte at medtage og satse på er:

– Det er altid vinderen, der vinder,
– Tak er kun et fattigt ord
– Brok, avler brokkere

Læs mere under more Læs videre her

tirsdag 6. september 2005 kl.20:40

Jeg er vild med mit nye arbejde. Ingen forbehold, ingen aber dabei. Jeg traf et rigtigt valg, da jeg sagde ja – og det virker til at være gensidigt.

De sidste 14 dage er gået som en drøm. Jeg er blevet taget så pænt imod og jeg føler mig på rette hylde. Der er brug for mig og jeg har travlt. Og det jeg laver gør en forskel.

Men lige præcis i dag væltede læsset. Alle de skibe jeg har sat i søen igennem de sidste 14 dage, valgte dagen i dag til at komme og bide mig i røven (undskyld mine blandede metafoer). Jeg blev nødt til at tage en dyb indånding og få sorteret og prioriteret.

Hvedebrødsdagene er over – men jeg er sikker på at den hverdag der melder sig, alligevel fuldt ud vil leve op til mine forventninger.

Honey I’m home …. and it feels great!!

mandag 5. september 2005 kl.14:22

Her i dag er jeg blevet mødt af tre forskellige spamangreb:

Andew G, syntes at det kunne være helt vildt fedt om ham og jeg ligesom byttede link. Du ved – hvis du viser mig din, må du se min:

Hi,
I visited your website http://visitsen.dk and I really enjoyed it. I¥d like to see if you are interested in Link Exchanging your website (and any other websites you may own/run) with our website.
www. asiaonlinegames(dot)com/

og han forsætter:

Apologizes if you recieved multiples of this email, our computer froze for 5 minutes (before we unplugged it) the first time we sent it and I¥m not sure if it sent or not.

og til sidst kommer stjernekommentaren:

This message is NOT SPAM. The reply to address is real and the contact information is validated. However, if you would like to be removed from future messages please reply with remove and I will include you in my do not mail list. To no longer recieve emails from us, please visit www. securedresponse(dot)com/ and follow those simple instructions. Or you can send snail mail to the following address:

Åh – nej Andrew G – mon ikke der gemmer sig noget – fuuuuucking poker lort i dit link????- og min røv er en vandflyver!

Og så var der fpjcf og xurnfurvy der sammen med andre med lignede mundrette navne skriver til mig fra adresser der ender på [snabela]visitsen.dk. Jeg har stadig ikke rigtig fattet hvad det går ud på. Mailene indholder sådan noget tekst – men meningen?

Content-Type: multipart/mixed; boundary=”===============0611605885==” MIME-Version: 1.0 Subject: 523ee504 To: fpjcf(a)visitsen.dk bcc: jrubin3546(a)aol.com From: fpjcf(a)visitsen.dk This is a multi-part message in MIME format. –===============0611605885== Content-Type: text/plain; charset=”us-ascii” MIME-Version: 1.0 Content-Transfer-Encoding: 7bit ewrythhiak –===============0611605885==– 04-09-05 2KB
xurnfurvy(a)visitsen.dk

Endelig så har Dahra, Partus og Adriane fundet min weblog så uhyre lækker, at de blev nødt til at registrere sig som medlemmer! Hvilket medfører denne servicemeddelse: Bortset fra een (som jeg kender) har jeg slettet og bannet alle der har registreret sig som medlemmer – så skulle der være en enkelt legitim person derude, der nu er blevet frarøvet muligheden for at kommentere så giv besked…

Man må give dem – de der spammere – det er ikke fantasi og nye veje de mangler. Men det interessante er: min captha ser ud til stadig at virke.

Ha!

søndag 4. september 2005 kl.17:18

Der var efterår i mit hoved og i min krop. Så selvom solen spillede i mit vindue og legede på mit gulv, så blev jeg i min seng og sov den halve dag. En lille smule blue, en sjat dovenskab og de sidste ugers opsamlede stressrester og dittos snavs og nullermænd gjorde, at jeg hang ud herinde.

Hele dagen kigge jeg ud og tænkte burde også…. Men jeg lavede ting af æbler, og støvsugede og vaskede gulv. Jeg klædte mig aldrig på, jeg gik aldrig ud og jeg nød slet ikke det gode vejr…..!

Ha!

lørdag 3. september 2005 kl.9:38

Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor der i min omgangskreds er flere, der bryder op og bryder ud, end folk, der binder bånd og siger amen. Skilsmisse er ikke længere et ord vi bruger til at beskrive vores egen barndom.

Men da jeg tænkte efter opdagede jeg, at jeg egentligt oplevede det samme for en ti års tid siden. Forskellen var bare, at dengang var folk sjældent gift, ejede ikke huse og der var ikke børn.

Men bortset fra det (og den erfaring og vægt man samler sig på 10 år) var situationen den samme. Måske ikke helt de samme mennesker, men ofte de samme begrundelser.

Måske er universet et stort genbrugsapparat og hvert tiende år rykker vi alle en plads til venstre.

Ind i mellem føder vi børn og køber hus og når den nye partner flytter ind, lærer vi ungerne at nu er det din “far” og “mor”, mens andre børn kalder deres tidligere far og mor det samme.

Og hver gang der rykkes, fjernes der et par stole, og der er nogen der ryger ud af legen. Og de samles langs væggen, snakker med hinanden, mens de hånligt betragter dem, der stadig leger. “Ha! godt jeg er ude af den leg” kan man høre nogen af dem sige.

Men nogen af dem længtes efter at komme ind i legen igen og savner måske et barn, der kalder dem mor eller far. Andre igen er helt trygge og glade ved at stå der opad væggen. De slipper stressen ved at risikere at falde af stolen i utide, eller angsten for om de nu ryger ud i næste omgang eller næste igen. Langs væggen bliver man mindre såret.

Og ind i mellem er der et par der holder fast ved hinanden, fast ved deres stole. Når kaldet om at skifte stol lyder, så sidder de det overhørigt. Men det er ikke mange. Slet ikke mange.

torsdag 1. september 2005 kl.20:22

At spille petanque og gøre det med mænd, åbner en helt verden. Jeg var ikke klar over hvor meget man kunne kommentere på begrebet kugler.

Specielt hvis den ene af deltagerne kommer for sent, fordi han ikke kunne finde sine …. kugler. Og endte med at bande over hvor dårligt det var at spille med …….lånekugler.

Så er niveauet ligesom lagt.

Det var sjovt.

« Forrige side