Epifania er det latinske navn for Helligtrekonger. Og Helligtrekonger betyder jo at Jesus er fundet, gaverne fra kongerne overrakt og julen er overstået for denne gang.

I mit barndomshjem blev Helligtrekongers aften (den 5. januar) altid markeret. Juletræet blev tændt for sidste gang og vi vidste at nu var julen overstået.

Da jeg boede i Spanien var dagen også speciel – da det var den dag man gav gaver. I min familie har vi også altid givet gaver på den dag – men kun til et enkelt medlem af familien – nemlig hende, der har fødselsdag på dagen (“Tillykke Mor – jeg ved jo at du læser med over skulderen”)

Men efter at jeg er blevet voksen, er det ikke en dag eller en tid der bliver specielt markeret – måske skulle man ændre det fremover? Tænde et helligtrekongerslys eller tage varsler af fremtiden?

“Se alle de masochister, der løber rundt om søerne” sagde den selvtilfredse nogle-og-tyveårige-jeg-er-lige-flyttet-til-københavn-men-er-i-virkeligheden-jyde-selvom-jeg-prøver-at-skjule-det-og-jeg-bliver-ved-med-at-være-i-tyverne-resten-af-mit-liv tøs, mens hun cyklede forbi med veninden.

Jeg ved ikke om det var henvendt til mig, eller om jeg bare tilfældigvis kom forbi i det rette øjeblik (og jeg kender heller ikke til hendes alder og geografiske oprindelse – det var mørkt og jeg løb … men det var hende, der startede med at generalisere!!)

Jeg er nu officielt “en af dem der løber rundt sørene”: Jeg er blevet set og misundt på den der typiske københavnske facon……….

P.S. lidt masochist er man vel altid

105 spam kommentarer på præcis 50 minutter – har fået mig til at lukke for kommentar funktionen igen, igen. Det ser ud til at det eneste jeg kan gøre er at forlade pMachine – for jeg vil gerne have muligheden for at modtage kommentarer – gå i dialog med dem der ønsker det – uden at blive spammet halvt til døde.

Mor er vred, sur og mopset!

En ting er at skulle planlægge afvikling af restferie lige nu. Det kan der være en hvis fornuft i, så man ikke ender med at alle skal holde ferie i april, for at nå at holde deres ferie inden ferieåret slutter. Men at mine kollegaer allerede nu beder mig om at komme med mine ønsker til afholdelse af sommerferie føles en anelse snærende.

“Jamen vi har allerede bestilt sommerhus” er et af argumenterne. Og ja, sådan er det måske, hvis man skal være sikker på at få noget. Det er januar og banen er allerede kridtet op – der bliver krig om ugerne i august!

Om søndagen gik vi aldrig på stranden. Som “erfarne” turister vidste vi godt, at om søndagen var stranden var helliget de lokale. De kom gerne langvejs fra – gerne så langt fra som Colombo. For at kigge på vandet, grave i sandet, spille kricket, soppe og de allermest moderne badede også lidt. Og så for at kigge på de mere “uerfarne” turister. Dem der endnu ikke havde fundet ud af, at søndag på stranden betød, at man som turist i badetøj, blev kigget på og fotograferet. Om søndagen kunne stranden være sort af mennesker.

Sådan var det sikkert også søndag den 26. december – men sådan var det ikke i søndags og de første mange søndage fremover.

I dag for et år siden, rejste jeg igen til Sri Lanka, for at tilbringe 3 uger på den ø, der har en stor plads i mit hjerte. Et sted der lige nu, er alt andet end en paradisisk tropeø.

Der er er stadig brug for hjælp – både her og nu, og langt ud i fremtiden – bliv ved med at støtte

Hvis jeg skal tage varsler af mine første timer af det nye år – bliver 2005 året hvor:

– jeg kommer til at få utilsigtet indflydelse på andres liv (det lykkedes mig at få værtsparret til at skændtes, efter at de andre gæster var gået)
– jeg oplever overraskende og forunderlige ting (på gåturen hjem gik jeg forbi en have, hvor en solsort fløjtede, så man skulle tro det var maj)
– jeg opfører mig patetisk (af en eller anden grund slog nikotin-trangen igennem i fuldt flor. Så meget at jeg på et tidspunkt samlede en tabt smøg op fra gaden – i den hensigt at ryge den når jeg kom hjem)
– jeg har alligevel mere viljestyrke end jeg selv regner med (smøgen røg i skraldespanden inden jeg kom i nærheden af ild)

Alt i alt ikke så forfærdeligt anderledes end 2004.

med hjælp fra en ven (der ikke vil have sit navn nævnt, før vi er helt sikker på at det virker) har jeg atter fået kommentarsystemet op og køre igen.

Jeg ved at I har siddet derude og ventet, og ventet og ventet, på at kunne kommentere ……….