Det tegner til at blive en lang uge, når man tager sig selv i at ønske andre “god weekend” ……….om mandagen…….. kl. 13.00 – hvor kom den fredagsfølelse lige fra?

Denne weekend har ingen andre brugt min krop – den og hovedet der følger med – har været fuldt og helt til min egen disposition og jeg har brugt den godt:

Jeg så solen stå op og farve skyerne lyserøde. Jeg duftede liljerne. Jeg oplevede tristheden og tabet over det jeg aldrig har ejet, og modtog til gengæld omsorg fra mennesker, der ikke har nogen grund til at give mig den. Jeg følte nærheden og kærligheden fra mine smukke veninder og intensiteten ved at danne nye venskabsbånd. Jeg modtog en uventet undskyldning. Jeg så kærligheden springe mellem både et gammelt og et nyt ægtepar og jeg rakte ud og blev favnet.

……… det eneste jeg sådan set mangler, førend jeg kan gå i seng og få indhentet al den søvn, jeg ikke har fået i denne weekend – er at få skurret wc’et, for det er mig, der har rengøringstjansen denne weekend.

Det regner så meget at min udsigt bliver tåget. Men neden for mine vinduer, er nogle meget optimistiske mennesker igang med at gøre klar til Vesterbro Festival 02. Musik fra kl. 16 – 05. Under åben himmel. Der går rygter om at det nok skal klare op – at det kun er en byge…….

UPDATE
Solen skinner, musikken er høj og det varer indtil kl. 05 (musikken altså – solen går ned omkring 21.45 ) – kan være man finder mig og andre vesterbroske/københavnske bloggere på pladsen?

Nogle gange bliver, de ting man siger, ikke opfattet på den måde, der var hensigten.
Nogle gange bliver, de gaver man giver, ikke modtaget i den ånd, de blev givet.
Læs videre her

Når jeg sådan sidder i badet og opdager relativ friske, men i øvrig hidtil upåagtede, skrammer på min krop, er det at jeg ikke kan lade være med at spekulere på, om der er nogen der kommer og bruger min krop om natten.

Så mens jeg tror jeg sover sødeligt, er jeg i virkeligheden ude på farlige eventyr.

Det ville også forklare mit besvær med at komme op om morgen.

… og hvorfor vi har begrebet, at føle sig godt brugt….

En halv time inde i dagens første møde, gik det op for mig, at der åbentbart er en fysisk grænse, for hvor mange ting jeg kan rumme om morgen.

Så hvis jeg gør en eller to ting jeg ikke plejer at gøre – så forsvinder det samme antal “normale” gøremål – uden at jeg overhovedet opdager det.

I dag havde jeg et behov for at være relativt respektabelt påklædt. Dette indebar en nystrøget skjorte. Da der ikke var nogen på lager, endte jeg med at stå og stryge, der midt om morgen.

Syntes selv at jeg så ret godt ud da jeg skulle gå – og det var oven i købet lykkedes mig, ikke at krøllet skjorten, _inden_ jeg var ude af døren.

Sidder så der til mødet og føler mig rimelig på toppen, køre med klatten og er cool med de kolde – indtil det går op for mig, at jeg er kommet hjemmefra uden så meget som et strejf af make-up børsten.

(Hvis du er kvinde og vant til altid at have make-up på, ved du hvad jeg taler om. Hvis du ikke har en pejlling om betydningen, skal jeg prøve at forklare:

Prøv at forestil dig: du er klædt på i smoking, står med vandkæmmet hår og føler dig dejlig-lækker og lidt James Bond-agtig oppe i baren og pludselig opdager du, at du på den ene side af ansigtet har to-dags skægstubbe og på den anden side er glatbarberet ….. )

Mødet gik nu fint alligevel og måske skulle jeg overveje helt at droppe make-up fremover – det ville jo give mig en ekstra halv times sovetid om morgen … fik jeg sagt jeg var B-menneske?

jeg bruger jo slet ikke Rexona?!

Kommer tilbage fra et møde og er på vej til det næste – og kollegaerne kigger på mig med et smørret grin “er der ikke noget du mangler at fortælle os?

Har ingen ide om hvad de snakker om, indtil jeg opdager en buket blomster på mit bord!

Mit navn står på afleveringssedlen – så det må jo være rigtigt nok – men der følger ikke noget kort ved, så jeg ved ikke hvem de er fra … HVEM ER DE FRA??!!!

De er forøvrigt helt vildt smukke, men hvem er de fra? og mit næste møde begynder om 7 minutter og jeg kan slet koncentrere mig………….

UPDATE

Mysteriet er opklaret. Mangler stadig at opleve, at få blomster fra en hemmelig beundrer, men så ved jeg i det mindste hvem jeg skal takke – og det er så gjort … men er de ikke smukke?

ja,ja og checken er sendt med posten og jeg kommer ikke i din mund…

At man er så gammel, som man føler sig, er en af de klichéer jeg har sværest ved at forholde mig til. Min mandlige kollega kom med følgende udtalelse i dag “jammen, jeg glemmer hele tiden hvor gammel du er”.

Nu er det ikke sådan, at alder er et issue i udførelsen af vores arbejde – men det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg er den ældste i vores lille gruppe. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg er den eneste, der ikke har hus, mand/kone og børn – eller at jeg er den eneste, der som en anden teenager går i byen og drikker mig stang… spiser dårlige rejer.

Jeg var et gammelklogt barn, jeg var en moden teenager og som 20-årig var jeg noget af det mest voksne, der fandtes. I al den tid, blev jeg altid regnet for at være ældre end min alder.

Et eller andet sted, skete der et skred i tidsregningen. Da jeg startede på universitet som 26-årig, troede alle, at jeg var 18-19 år. Da jeg var 29, skulle jeg vise legitimation for at komme ind på steder hvor minimums-alderen var 21. Og siden hen er jeg altid blevet skudt til at være en hel del yngre end min faktiske alder.

Selvfølgelig ligger jeg under for alders-tyranniet ligesom alle andre: “Når ungt er godt, må det at se yngre ud end sin alder, være ekstra godt!”

Og hvad er det så, jeg jamre over?

Når fremmede folk ser en som yngre, kan man skyde det hen som en snak om gode gener, men når folk, der kender mig godt, også tror jeg er yngre end jeg er – så er det jeg må begynde at overveje, om det i virkelighed skyldes, at jeg bare er helt vildt enormt umoden…….

Der er både fordele og ulemper ved at sidde i baren og flirte hæmningsløst med bartenderen:

– fordelen er at cocktailene bliver blandet med generøsitet og rund hånd
– ulempen er at cocktailene bliver blandet med generøsitet og rund hånd

Jeg vil til enhver tid påstå, at jeg fik en drink med en dårlig reje igår – for jeg kan umulig selv være skyld i, alle de dårligdomme jeg har lidt af i dag.

En veninde sendte mig dette link til en side omkrinkring hjernetræning mod stress. Er ikke ikke helt klar over om det er fordi, hun ved at det er noget der interesserer mig – eller om det er fordi hun læste hvad man kan opnå ved denne træning:

– Mental ro og balance
– ÿget koncentration
– Mere energi
– Større overblik
– Mere nærvær
– Bedre nattesøvn

Som om, jeg mangler noget af ovennævnte……………… ;-)