Ude i min ovn står to æbler og bager, med et indre af grov marcipan rørt med nogle rosiner der har stået i cognac i rimelig lang tid.

Jeg ved at jeg slankes i disse tider, men i dag må jeg gerne synde, for jeg har brændt tonsvis af kalorier af ved at dykke i det kolde vand, og stå og slæbe det meste af dagen.

Det var en kold fornøjelse, men når man er korrekt pakket ind (tørdragt i vandet og thermoheldragt på land) så er det til at klare og det er i situationer som denne man lærer at sætte pris på de små ting; en kop kaffe når man rammer land, efter en tur i havet, et lånt håndklæde når man har glemt sit eget og det er koldt med vådt hår, et par tørre varme luffer når fingerne er frosset stive.

Og det er herligt at bruge en hel dag ude, selvom det er gråt og trist – for hvornår er man ellers ude i små 8 timer på en halvtrist november søndag der dubblerer som første søndag i advent.

Formen var god, stilen fungerede, vægten var perfekt og ansvaret for en gang skyld mit. Jeg elsker at dykke med elever, fordi deres begejstring stadig ligefrem og høj og lidt fordi det er blandt folk, der endnu er uprøvet, man virkelig kan se sit eget fremskridt … og det er lidt rart når man ellers normalt dykker med nogen der er så meget bedre end sig selv …

Så det er med god samvittighed, at jeg lige om lidt sætter mig med mit bagte æble, en kat der vil nusses og det sidste afsnit af Sommer.