Jeg blev gjort opmærksom på tidens gang på en anden (gammel) blog forleden, og opdagede i processen, at ligesom hun, havde jeg startet min blog i 2004 – hvilket betyder at jeg her i februar går i gang med det 10. års skriveri.

Det så ikke så underligt, at jeg ind i mellem tænker, at jeg da vist har skrevet om dette eller hint før, når min blog altid har taget udgangspunkt i mig og mit liv.

Måske er det derfor jeg egentligt aldrig har fået gentaget mit allerførste indlæg.

Med overskriften “Sodomi – “eller du må i numsen“” er det sjovt nok det mest googlede indlæg i hele bloggens historie og jeg tænker, at rigtig mange folk må være blevet skuffet når de via google er kommet ind på lige præcis det skriveri.

De færreste har nok regnet med at få en henvisning til biblen.

Det nye testamente.

(1.mosesbog, 19.1)

Og sådan er det nok tit på bloggen her.

Igennem 10 år har jeg skrevet kryptiske skriverier, om alverdens ting. Har givet nogen en nogenlunde indsigt i noget af den jeg er. Har vel også udviklet forandret mig i processen.

Men et skriveri er jeg allermest glad for. Det blev egentligt skrevet i hast og uden at jeg oplevede at det kom ud af mine fingre – måske derfor jeg selv kan lide det. Og nu hvor vi alligevel er igang med den selsmagende ros, så handler det om mig … essensen af mig, som jeg oplever mig selv.

Og det tør jeg godt gentage … så det kommer her om lidt. Når jeg har fået det rystet ud og støvet af og det bliver den den 20. januar. For jeg tror jeg her i 2014 vil genudgive nogle af de indlæg, jeg selv har været glad over at skrive gennem de her ti år på bloggen.